.svg){kind=icon}
Formålet med Open Social Value Bank er at bidrage til at måle de forandringer vi skaber i samfundet som øger trivsel, udtrykt som ændringer i en persons livstilfredshed.
Målingen af livstilfredshed baseret på subjective wellbeing metoder bygger bl.a. på Nobelpristager Kahnemans arbejde, samt Dieners udvikling af trivselsmålet “satisfaction with life scale(LS)”.
Forskningen viser, at der er en stærk sammenhæng mellem LS og fx. beskæftigelse, produktivitet, fysisk og mental sundhed, sociale relationer, ensomhed, stress og levetid.
OSVB bygger det britiske finansministeries Green Book2 samt Frijters og Krekel (Oxford University,2021)3 og benytter Subjective Wellbeing Valuation metoden benyttes til at sætte en talværdi udtrykt i kroner på trivsel.
Spørgsmålet om livstilfredshed måler succesfuldt mange vigtige aspekter af livet. Det er overordnet set forudsigende for mange ting, som vi intuitivt ville tænke vil være forbundet med trivsel, såsom ægteskabelig stabilitet (Carr et al., 2014; Margelisch et al., 2017), lang levetid (Koivumaa-Honkanen et al., 2000; Chida og Steptoe, 2008; Diener og Chan, 2011; Steptoe og Wardle, 2011) og arbejdsproduktivitet (De Neve og Oswald, 2012; Oswald et al., 2015).
Det er positivt forbundet med en række ønskelige tilstande, såsom tætte forhold (Jakobsson et al., 2004; Kesebir og Diener, 2009; Gustavson et al., 2016), sociale relationer (Powdthavee, 2008), fysisk og mental sundhed (Layard et al., 2013; Layard, 2018), beskæftigelse (Clark og Oswald, 1994; Blanchflower og Oswald, 2004) og social status (Alpizar et al., 2005; Anderson et al., 2012).
Spørgsmålet om livstilfredshed er nemt at indsamle, nemt at besvare, og nemt at fortolke. Det er sandsynligvis det mest udbredte trivselsmål i verden, og er blevet indsamlet for millioner af respondenter i næsten alle lande i verden, begyndende for mere end halvtreds år siden. Spørgsmålet er blandt andet blevet brugt i store internationale dataindsamlinger såsom World Happiness Report, Gallup World Poll, Global Flourishing Study, OECD, European Social Survey (ESS), European Values Survey (EVS), Survey of Health, Ageing, and Retirement in Europe, samt mange surveys i Danmark.
1 OECD (2020), How's Life? 2020: Measuring Well-being, OECD Publishing, Paris
2 M_Treasury (2021). "Wellbeing guidance for appraisal: supplementary green book guidance.
3 Frijters, P. and C. Krekel (2021). A handbook for wellbeing policy-making: History, theory, measurement, implementation, and examples, Oxford University Press.
Referencer: Carr, D., Freedman, V. A., Cornman, J. C., and Schwarz, N. (2014). Happy Marriage, | Happy Life? Marital Quality and Subjective Well-being in Later Life. Journal of Marriage and Family 76(5): 930–48. | Margelisch, K., Schneewind, K. A., Violette, J., and Perrig-Chiello, P. (2017). MaritalStability, Satisfaction and Well-being in Old Age: Variability and Continuity in Long-term Continuously Married Older Persons. Aging and Mental Health 21(4): 389–98. | Koivumaa-Honkanen, H., Honkanen, R., Viinamäki, H., Heikkilä, K., Kaprio, J., and Koskenvuo, M. (2000). Self-reported Life Satisfaction and 20-year Mortality in Healthy Finnish Adults. American Journal of Epidemiology 152(10): 983–91.| Chida, Y., and Steptoe, A. (2008). Positive Psychological Well-being and Mortality: A Quantitative Review of Prospective Observational Studies. Psychosomatic Medicine 70(7): 741–56.| Diener, E., and Chan, M. Y. (2011). Happy People Live Longer: Subjective Well-being Contributes to Health and Longevity. Applied Psychology: Health and Well-Being 3 (1): 1–43. | Steptoe, A., and Wardle, J. (2011). Positive Affect Measured Using Ecological Momentary Assessment and Survival in Older Men and Women. Proceedings of the National Academy of Sciences 108(45): 18244–8. | De Neve, J. E., and Oswald, A. J. (2012). Estimating the Influence of Life Satisfaction and Positive Affect on Later Income Using Sibling Fixed Effects. Proceedings of the National Academy of Sciences 109(49): 19953–8. | Oswald, A. J., Proto, E., and Sgroi, D. (2015). Happiness and Productivity. Journal of Labor Economics 33(4): 789–822. | Jakobsson, U., Hallberg, I. R., and Westergren, A. (2004). Overall and Health-related Quality of Life among the Oldest Old in Pain. Quality of Life Research 13(1): 125–36. | Kesebir, P., and Diener, E. (2009). In Pursuit of Happiness: Empirical Answers to Philosophical Questions. In The Science of Well-being: The Collected Works of Ed Diener. Dordrecht: Springer, pp. 59–74. | Gustavson, K., Røysamb, E., Borren, I., Torvik, F. A., and Karevold, E. (2016). Life Satisfaction in Close Relationships: Findings from a Longitudinal Study. Journal of Happiness Studies 17(3): 1293–311. | Powdthavee, N. (2008). Putting a Price Tag on Friends, Relatives, and Neighbours: Using Surveys of Life Satisfaction to Value Social Relationships. Journal of Socio-Economics 37(4): 1459–80. | Layard, R., Chisholm, D., Patel, V., and Saxena, S. (2013). Mental Illness and Unhappiness. In J. F. Helliwell, R. Layard, and J. D. Sachs (eds), World Happiness Report 2013. New York: Sustainable Development Solutions Network, pp. 38–53. | Layard, R. (2018). Mental Illness Destroys Happiness and Is Costless to Treat. Global Happiness Policy Report. Global Happiness Council, pp. 26–51. | Clark, A. E., and Oswald, A. J. (1994). Unhappiness and Unemployment. Economic Journal 104(424): 648–59. | Blanchflower, D. G., and Oswald, A. J. (2004). Well-being over Time in Britain and the USA. Journal of Public Economics 88(7–8): 1359–86. | Alpizar, F., Carlsson, F., and Johansson-Stenman, O. (2005). How Much Do We Care about Absolute versus Relative Income and Consumption? Journal of Economic Behavior and Organization 56(3): 405–21. | Anderson, C., Kraus, M. W., Galinsky, A. D., and Keltner, D. (2012). The Local-ladder Effect: Social Status and Subjective Well-being. Psychological Science 23(7): 764–71.
Med en veletableret sammenhæng mellem hhv. trivsel og livstilfredshed og livstilfredshed og indkomst, har vi de elementer, der skal til for at kunne estimere den monetære værdi af sociale parametre såsom depression, stress og ensomhed.
I OSVB kan du finde en række sociale værdier, der er værdisat udfra ovenstående trin, baseret på engelske erfaringer og data. I den næste opdatering af OSVB vil værdierne gradvist blive baseret på danske data.
Vi definerer værdien af ændringer i livstilfredshed (målt på en skala fra 0-10) ved enheden WELLBY. En ændring på ét point svarer til én WELLBY, per person per år. Vi monetariserer værdien af en WELLBY ved at etablere individers betalingsvillighed for en ændring i livstilfredshed. Betalingsvillighed kan etableres på forskellige måder. I OSVB følger vi i udgangspunktet tilgangen anvendt i UK Treasury - Wellbeing Guidance for Appraisal: Supplementary Green Book Guidance1. I kommende versioner af OSVB vil vi arbejde med at etablere betalingsvilligheden ved brug af specifikke danske data og forskellige metoder, herunder valghandlingseksperimenter (discrete choice experiments) og kvasi-eksperimentelle tilgange ved brug af eksisterende survey- og registerdata.
Metoden OSVB bygger på, anvender det veletablerede mål QALY (quality adjusted life years), og undersøger hvad det svarer til i antal WELLBYs - altså hvor mange WELLBYs svarer til ét leveår. UK Treasury viser, at en QALY er associeret med en 7 point ændring i livstilfredshed (går fra 8 til 1). I Danmark har vi ikke en gældende monetær værdi på en QALY. Til gengæld har Finansministeriet i Danmark værdisat “Værdien af et leveår” – en VOLY, som er baseret på værdien af et statistisk liv2. I UK Treasury har man valgt at værdisætte en QALY3 og en VOLY ens, så én VOLY svarer til én QALY. Baseret på dette, antages det, at den danske VOLY-værdi kan anvendes til at værdisætte vores WELLBY. I 2021 værdisatte Finansministeriet i Danmark værdien af et leveår, én VOLY, til 1,3 mio. kr. per år4.
Med afsæt i ovenstående antagelser, kan vi udlede en dansk værdi for ét points livstilfredshed.
Betalingsvillighed for en WELLBY = VOLY/(8-1) = 1.300.000 kr./(8-1) = 185.714 kr. (2021-priser)
En ændring på ét point på livstilfredshedsskalaen har således en værdi på 186.000 kr. per person per år (2021 priser)
Note: Vi anbefaler så vidt muligt, at der etableres kausale estimater.
Sources: 1 UK Treasury Greenbook 2 Finansministeriets dokumentationsnotat om værdien af statisk liv og statistisk leveår (2019) 3 Finansministeriets nøgletalskatalog (2021) 4 A scoping study on the valuation of risks to life and health: the monetary value of a life year (VOLY).
Økonomiske vurderinger er en væsentlig del af samfundets beslutnings- og prioriteringsprocesser.
På områderne trafik, miljø og klima indgår allerede både samfunds- og budgetøkonomiske analyser af, hvordan nye initiativer påvirker borgerne.
Investeringer i social velfærd baseres ofte kun på budgetmæssige værdier og overser de sociale gevinster investeringen skaber.
Den samlede værdi af sociale investeringer kan være undervurderet, og at potentialet i måling af trivsel udtrykt via livstilfredshed og værdiansættelsen af sociale forandringer er betydeligt.
Der er behov for en fælles tilgang til at inddrage social værdiskabelse i beslutnings- og prioriteringsprocesser.
Begrænsninger: Bemærk, at der skelnes mellem kapitalisering og monetarisering. OSVB sætter ikke værdi på de kapitalisérbare budgetmæssige forandringer, da disse værdier allerede ligger i eksisterende regnemodeller, f.eks. SØM-modellen.
1 SØM: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-viden/som-og-okonomiske-analyser/som
2 Social værdi (subjective wellbeing valuation): Subjective Wellbeing Valuation (1) : Frijters & Krekel (2021): A Handbook for Wellbeing Policy-Making: History, Theory, Measurement, Implementation, and Examples
3 Finansministeriet (2017): Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger
En række sociale- og sundhedsmæssige problemstillinger kan forebygges eller afhjælpes med målrettede ensomhedsindsatser, der øger trivslen for borgeren og reducerer udgifter til social- og sundhedssektoren. I Danmark estimeres der at være 600.000 ensomme borgere, hvilket har en stor økonomisk byrde. Alene vurderes udgifterne til sundhed og pleje, ekstra førtidspensioner og tabt produktion pga. sygefravær at koste samfundet 7,4 mia. kr. årligt, mens trivselsomkostningen, for de 600.000 ensomme borgere, estimeres at være 13,5 mia. kr.
Indsatsen har til formål at behandle ensomme voksne gennem internetbaseret kognitiv adfærdsterapi (psykologisk behandling). Indsatsen varer 8 uger, koster samlet 400.000 kr. og har i alt 73 deltagere. Det estimeres at målgruppen kan opnå en effektstørrelse på 4,65 målt på UCLA-20 skalaen.
Download PDF
Videncenter for God Arbejdslyst indsamler repræsentative data på danskernes arbejdslyst igennem deres GAI-undersøger. Arbejdslyst måles på en skala fra 0-100, som et gennemsnit af tre spørgsmål, der belyser den enkeltes arbejdslyst. I en række rapporter præsenterer de i samarbejde med Kraka Advisory beregninger på værdien af at øge arbejdslysten blandt medarbejdere i danske virksomheder. Konsekvenser ved lav arbejdslyst er bl.a. højere sygefravær, større sandsynlighed for jobskifte, tidligere tilbagetrækning og lavere livstilfredshed.
Rapporten viser et fiktivt eksempel på, hvordan værdien af livstilfredshed kan anvendes i en samfundsøkonomisk analyse af værdien af en indsats. Beregningerne er baseret på en fiktiv virksomheds indsats for at øge arbejdslysten blandt deres medarbejdere. Estimaterne er beregnet på baggrund af samfundsøkonomiske værdier fra Videncenter for God Arbejdslyst og Kraka Advisorys rapporter og OSVB’s værdi for ændringer i livstilfredshed. For at imødekomme usikkerheder, præsenteres den potentielle gevinst øget arbejdslyst har for medarbejdernes trivsel i et spænd på +/- 15% af OSVB’s værdi for livstilfredshed.
Download PDF
Lorem upsum
1 Footnote
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.
.png){kind=icon}
.svg)
.svg){kind=small}
%20-%20FOR%20ROLLUP%20(Loneliness%20case).png)
.svg){kind=icon}
