Værdisætning:

Metoder og principper for værdisætning af livstilfredshed

Med en veletableret sammenhæng mellem hhv. trivsel og livstilfredshed og livstilfredshed og indkomst, har vi de elementer, der skal til for at kunne estimere den monetære værdi af sociale parametre såsom depression, stress og ensomhed.

Konkret gøres dette i to trin:

1. Estimation af sammenhængen mellem den sociale parameter som vi er interesseret i og subjektiv vurderet trivsel (målt som livstilfredshed). Dette gøres i en regression, hvor relevante kontrolvariable inkluderes¹.
2. Monetarisering af sammenhængen mellem den sociale parameter og subjektiv trivsel. Dette gøres ved at anvende betalingsvilligheden per WELLBY.

I OSVB kan du finde en række sociale værdier, der er værdisat udfra ovenstående trin, baseret på engelske erfaringer og data. I den næste opdatering af OSVB vil værdierne gradvist blive baseret på danske data.

Værdien af trivselsændring = [effekt på livstilfredshed]  x  [WELLBY]

Værdien af den sociale effekt er givet som forholdet mellem betydningen af indkomst og af den sociale effekt for livstilfredshed

Værdisætning af 1 points livstilfredshed per person per år (WELLBY)

Monetarisering af livstilfredshed - betalingsvillighed som nøgle

Vi definerer værdien af ændringer i livstilfredshed (målt på en skala fra 0-10) ved enheden WELLBY. En ændring på ét point svarer til én WELLBY, per person per år. Vi monetariserer værdien af en WELLBY ved at etablere individers betalingsvillighed for en ændring i livstilfredshed. Betalingsvillighed kan etableres på forskellige måder. I OSVB følger vi i udgangspunktet tilgangen anvendt i UK Treasury - Wellbeing Guidance for Appraisal: Supplementary Green Book Guidance¹. I kommende versioner af OSVB vil vi arbejde med at etablere betalingsvilligheden ved brug af specifikke danske data og forskellige metoder, herunder valghandlingseksperimenter (discrete choice experiments) og kvasi-eksperimentelle tilgange ved brug af eksisterende survey- og registerdata.

Sammenhængen mellem QALY, VOLY  og WELLBY

Metoden OSVB bygger på, anvender det veletablerede mål QALY (quality adjusted life years), og undersøger hvad det svarer til i antal WELLBYs - altså hvor mange WELLBYs svarer til ét leveår. UK Treasury viser, at en QALY er associeret med en 7 point ændring i livstilfredshed (går fra 8 til 1). I Danmark har vi ikke en gældende monetær værdi på en QALY. Til gengæld har Finansministeriet i Danmark værdisat “Værdien af et leveår” – en VOLY, som er baseret på værdien af et statistisk liv². I UK Treasury har man valgt at værdisætte en QALY³ og en VOLY ens, så én VOLY svarer til én QALY. Baseret på dette, antages det, at den danske VOLY-værdi kan anvendes til at værdisætte vores WELLBY. I 2021 værdisatte Finansministeriet i Danmark værdien af et leveår, én VOLY, til 1,3 mio. kr. per år⁴.

Værdien af et points livstilfredshed (værdien af en WELLBY)

Med afsæt i ovenstående antagelser, kan vi udlede en dansk værdi for ét points livstilfredshed.

Betalingsvillighed for en WELLBY = VOLY/(8-1) = 1.300.000 kr./(8-1) = 185.714 kr. (2021-priser)

En ændring på ét point på livstilfredshedsskalaen har således en værdi på 186.000 kr. per person per år (2021 priser)

OSVB bidrag:

OSVB bidrag til samfundsøkonomiske analyser samt begrænsninger ved OSVB

Økonomiske vurderinger er en væsentlig del af samfundets beslutnings- og prioriteringsprocesser.

På områderne trafik, miljø og klima indgår allerede både samfunds- og budgetøkonomiske analyser af, hvordan nye initiativer påvirker borgerne.

Investeringer i social velfærd baseres ofte kun på budgetmæssige værdier og overser de sociale gevinster investeringen skaber.

Den samlede værdi af sociale investeringer kan være undervurderet, og at potentialet i måling af trivsel udtrykt via livstilfredshed og værdiansættelsen af sociale forandringer er betydeligt.

Der er behov for en fælles tilgang til at inddrage social værdiskabelse i beslutnings- og prioriteringsprocesser.

Open Social Value Bank sætter værdien af sociale forandringer på den samfundsmæssige dagsorden og gør det muligt at:

• Udtrykke fordele og ulemper ved sociale interventioner i sammenlignelige monetære værdier
• Inkludere sociale cost-benefit-analyser i velfærdsvurderinger i lighed med andre områder
• Tilbyde beslutningstagere et fælles sprog til at evaluere effekter

Begrænsninger: Bemærk, at der skelnes mellem kapitalisering og monetarisering. OSVB sætter ikke værdi på de kapitalisérbare budgetmæssige forandringer, da disse værdier allerede ligger i eksisterende regnemodeller, f.eks. SØM-modellen.

Terminologi

Metodebeskrivelse (DK)

1. Indledning

1.1. Grundideen bag Open Social Value Bank

1.2 Open Social Value Bank i dag og i morgen

Metodebeskrivelse (DK)

2. Litteraturen om social værdisætning

2.1. Litteraturen om social værdisætning

Social værdisætning er en relativ ny tilgang, der hører under trivselsøkonomi (wellbeing economics). Trivselsøkonomi er et felt som har været i udvikling over en række årtier, og især med afsæt i positiv psykologi. Forskere som Diener og Seligman (2004) har i sin tid argumenteret for en økonomi baseret på trivsel, der tager højde for faktorer ud over finansiel rigdom. De har især lagt vægt på behovet for at inkludere subjektive trivselsmål og ikke-økonomiske aspekter i økonomiske analyser. På omtrent samme tidspunkt har Kahneman et al. (2004) argumenteret for at der burde udvikles nationale trivselsindikatorer som et supplement til økonomiske indikatorer, og at dette var afgørende for at kunne vurdere et samfunds fremskridt. Forskere har i længere tid argumenteret for at monitorere trivsel på tværs af lande og over tid, og at trivsel burde tages i betragtning fremfor BNP som den eneste målestok (Jones og Klenow, 2016; Dalziel et al. 2018). For nyligt udkom Frijters og Krekel (2021) med en håndbog, der præsenterede en metode til at arbejde med trivseløkonomi i praksis. Disse værker har bidraget til udviklingen af trivselsøkonomi ved at fremhæve vigtigheden af at inkorporere mål for trivsel i økonomisk analyse, politikker og strategier. Det øgede fokus på trivselsøkonomi har medført at trivsel er blevet prioriteret politisk i en række nationale og internationale settings.

Bhutan var det første land i verden til at implementere en politisk ramme baseret på “Gross National Happiness”, som omfatter ni centrale områder såsom trivsel, fællesskab og miljøbevarelse. Senere hen var New Zealand et af de første lande i rækken der tog betydelige skridt hen imod implementeringen af trivselsøkonomi gennem introduktionen af en trivselsmæssig budgetlægning. Dette budget placerede trivsel i centrum for regeringens budgetbeslutninger og inkluderede en bredere vifte af indikatorer ud over BNP. Skotland har også gjort fremskridt inden for trivselsøkonomi gennem udgivelsen af en ramme for at levere nationale resultater. Denne ramme sigter mod at forbedre befolkningens trivsel i Skotland. For nyligt fulgte Storbritannien trop, hvor der blev udgivet en vejledning for brug af trivsel i økonomiske vurderinger. Denne supplerende vejledning giver en ramme for at overveje konsekvenserne for velvære i politiske vurderinger og beslutningsprocesser. I Den Europæiske Union (EU) er der også kommet mere fokus på feltet med udgivelsen af rådskonklusioner om trivselsøkonomi. Disse konklusioner lægger vægt på vigtigheden af at prioritere trivsel i politikker og beslutningsprocesser på EU-plan. På lignende vis har OECD udgivet publikationer, der taler for brugen social værdisætning i økonomiske evalueringer og cost-benefit-analyser. Finland har især iværksat tiltag for at integrere økonomien af trivsel i beslutningsprocesser og bæredygtighedsvurderinger. Landet har udarbejdet en handlingsplan for at sikre, at hensyn til trivsel integreres i politiske beslutninger og vurderingen af bæredygtighed.

Altså er der sket en hastig udvikling af implementeringspolitikker med fokus på trivsel i flere forskellige lande samt international, men denne udvikling mangler i Danmark. OSVB ønsker at adressere dette “gap”. Overordnet set er trivselsøkonomi et nyt og voksende felt, der søger at forstå den økonomiske værdi af at fremme trivsel, samt informere politiske beslutninger og interventioner med henblik på at opnå dette mål. Trivselsøkonomi handler blandt andet om at undersøge de økonomiske aspekter af trivsel, og at etablere metoder til at estimere økonomiske (sociale) værdier for forbedring af trivsel eller livskvalitet på tværs af befolkningen eller i bestemte befolkningsgrupper.

2.2. Udgangspunktet - ingen social værdisætning

Sociale goder er hidtil ikke værdisat. Det er der en god grund til. Det er ikke nemt at sætte en værdi på sociale goder, der ikke bliver købt og solgt på markedet. Sociale goder spiller en fundamental rolle i det levede liv, men de bliver ikke produceret på en fabrik og de kan ikke importeres eller eksporteres. Tværtimod er de produkter af menneskelige vilkår, forhold og interaktioner. Ikke desto mindre er der både udbud og efterspørgsel på sociale goder, og i det hele taget kan et samfund ikke fungere uden sociale goder. Men da der ikke findes etablerede markedsværdier for sociale goder, betyder det at de hidtil er blevet vurderet kvalitativt - uden monetær kobling. Den manglende monetære kobling kan bl.a. føre til 1) at sociale initiativer, indsatser og interventioner bliver underprioriteret eller underfinansieret, 2) at der bliver investeret i sociale initiativer, indsatser og interventioner uden at man kender til værdien af den trivsel de genererer, og at beslutninger baseres på en følelse eller mavefornemmelse, fremfor et oplyst grundlag, 3) at man ikke kender til cost-benefit ratioen for en given social indsats eller intervention, hvilket kan medfører spild, og 4) at man ikke kan sammenligne sociale initiativer, indsatser og interventioner, og derfor ikke kan vurderer hvor man får mest udbytte i forhold til investeringen. Social værdisætning handler netop om at sætte værdier på sociale goder, som ellers normalt ikke har en markedsværdi. Der er derfor brug for social værdisætning for at komme disse problemer til livs.

2.3. Fra værdsat til værdisat

Som nævnt gælder det, at mange varer og tjenester som vi værdsætter og som skaber trivsel i samfundet, ikke har en markedspris. Det kan for eksempel være skønheden i naturen, tid brugt med venner eller familie, eller en følelse af formål i livet. Ironisk nok gælder det, at det ofte er de ting vi værdsætter allermest, der ikke findes værdier på, for eksempel værdien af følelsen af at man kan bidrage til samfundet omkring sig.

Social værdisætning giver os en metode til at identificere de ting vi værdsætter, men som ellers ikke normalt har en økonomisk værdi. Med andre ord: Open social Value Bank søger at værdisætte det vi værdsætter.

I traditionelle cost-benefit-analyser er det som regel kun de budget-relaterede omkostninger og besparelser der tages i betragtning, men værdien af trivslen er som udgangspunkt sat til 0. Dette er en enorm begrænsning, da vi ved fra årtiers forskning at personer med bedre trivsel har en lang række sundhedsmæssige fordele, og koster desuden også samfundet og arbejdspladser langt mindre i årlige sygdomsomkostninger og produktionstab. Det betyder at traditionelle cost-benefit-analyser der ikke tager trivselsværdien i betragtning kan resultere i at vi underestimere det sande samfundsøkonomiske resultat. Dette er en alvorlig udfordring, da det betyder at sociale indsatser og politiske tiltag der leder til sociale forbedringer, ikke vil blive prioriteret, da man ikke kender til den “sande” eller snarere “fulde” værdi.

Helt praktisk kan social værdisætning være en hjælp til at foretage bedre økonomiske beregninger af værdien af sociale forbedringer. Social værdisætning kan derfor være med til at informere politiske beslutninger og hjælpe med at sikre, at de ting der skaber trivsel også tages i betragtning økonomisk. Det har også betydning for hvordan man allokerer ressourcer og laver nye politiske tiltag. Hvis vi f.eks. ved, at en bestemt politik vil have negative effekter på menneskers trivsel, kan vi veje disse omkostninger mod fordelene, og dermed træffe en mere informeret beslutning. Overordnet set giver social værdisætning os mulighed for at have en mere holistisk tilgang til beslutningstagning, en der ikke kun overvejer økonomiske faktorer, men også menneskers og samfundets trivsel som helhed.

2.4. Måling af trivsel (wellbeing) under social værdisætning

Det anerkendes i stigende grad, at makroøkonomiske mål, som f.eks. Bruttonationalproduktet (BNP), er utilstrækkelige som målestok for samfundets fremskridt. Indikatorer som BNP kan for eksempel stige, på trods af at trivslen falder. Det er fordi BNP især påvirkes af arbejdskraft og produktivitet, men ikke nødvendigvis af forhold der skaber trivsel. Tilgangen bag OSVB er tilpasset fra UK Green Book Wellbeing Valuation Approach. Præmissen for denne tilgang er, at samfundsmæssig fremgang også bør måles ud fra overordnede forbedringer i trivsel, i stedet for udelukkende at basere sig på standard makroøkonomiske indikatorer. Mere specifikt og praktisk kan fremskridt måles i form af stigende trivsel på tværs af befolkningen eller blandt forskellige sub-populationer. I sundhedssektoren og især indenfor medicinalindustrien har man ofte bruge QALYs (Quality Adjusted Life Years) som måleenhed for trivsel eller livskvalitet. Der er dog nogle problemer med QALYs som måleenhed, bl.a. fordi QALYs ikke er velegner til måling af livskvalitet, men er baseret primært på dårlig fysisk sundhed (samt et enkelt item for angst/depression). Der er også nogle problemer med scoringsintervallet, som betyder, at der tilsyneladende er tilstande på QALY-skalaen, der er værre end døden. Af disse grunde ønskede man at finde et mere passende mål for trivsel, et mål der med ét item kunne fungere som en overordnet indikator, og som potentielt kunne påvirkes af de fleste ting som folk værdsætter i deres liv.

Enheden der i stedet bliver brugt som mål for trivsel i mental sundhedsøkonomi kaldes WELLBY, som refererer til én enhed for livstilfredshed for én person i ét år. I forbindelse med WELLBY er livstilfredshed en standard måling baseret på et enkelt spørgsmål (single-item), som er bredt anvendt internationalt. Det er et enkelt spørgsmål, der spørger ind til overordnet trivsel:

’Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?'

• Med svarmuligheder fra 0 (slet ikke tilfreds) til 10 (fuldt ud tilfreds).

Det er særligt vigtigt, at spørgsmålet handler om livet som helhed, at timingen er uspecifik (for tiden), at der er en tydeligt rangeret række af svarmuligheder (0-lavest, 10-højest), og at det bruges et genkendeligt udtryk, der gør det klart, at der søges subjektiv vurdering (hvor tilfreds er du?). Hvad angår subjektivitet, så er det netop essentielt at spørgsmålet er fuldstændig subjektivt. Kvaliteten af vores liv er subjektiv, og hvad vi som individer værdsætter, er subjektivt. Social værdisætning er en metode til at etablere værdier for subjektive begreber.
‍
Specifikke varianter af livstilfredshedsmålingen kan anvendes og overføres direkte, såsom Cantril-ladder spørgsmålet. Andre skalaer for livstilfredshed eksisterer også (f.eks. SWLS) og kan konverteres til single-item livstilfredshed ved hjælp af standardformler (1). Skalaer der måler overordnet trivsel, men som ikke måler præcis samme underliggende psykologiske konstrukt (f.eks. WHO-5, SWEMWBS), kan konverteres til single-item livstilfredshed ved hjælp af konverteringsrater.

2.5. Værdisætning af én WELLBY enhed

I England har man tidligere værdisat en WELLBY enhed via regressionsanalyser af observationsdata, eller ved brug af kvasi-eksperimentelle tilgange som anvendelse af lotterivindere som instrument variable. Der er dog en række begrænsninger forbundet med disse tilgange, herunder at i regressionsanalyser ikke kan etablere en klar kausalitetsretning eller at der er problemer med selektionsbias, mens instrument-variabel tilgangen har nogle begrænsninger i forhold til ekstern validitet.

På nuværende tidspunkt bruges primært to tilgange til at værdisætte én WELLBY enhed i England. Den ene tilgang er baseret på den værdi som allerede er brugt i the National Health Service (NHS) for én QALY-enhed (£60.000), som dernæst konverteres til WELLBY (≈£10.000). Den anden tilgang er baseret på at værdien for én WELLBY (≈£16.000) er sat via valghandlingsekperimenter (Discrete Choice Experiments) og en analyse af forholdet mellem indkomst og livstilfredshed. Man har i årevis brugt valghandlingsekperimenter til at varer og tjenester der ikke normal har en markedsværdi. Det nye ved valghandlingsekperimenter indenfor social værdisætning er, at man bruger livstilfredshed som det primære udfald, og kan identificere forholdet med indkomst samt forskellige livssituationer og vilkår. Styrken ved valghandlingsekperimenter er blandt andet, at eksperimentet kan randomiseres, og at de værdier der identificeres derfor betragtes som kausale. I UK Treasury Green Book bruges mellemværdien af resultaterne for de to metoder, altså £13.000 (£10.000; £16.000). Det metodiske afsæt for Open Social Value Bank vil være det sammen.

2.6. Værdisætning af sociale forbedringer

Udover værdisætningen af én WELLBY enhed, er OSVB også sat i verden for at etablere værdier for sociale forandringer og forbedringer. Disse værdier identificeres ved brug af to forskellige metoder: a) valghandlingsekperimenter og b) regressionsanalyser af observationsdata. I valghandlingsekperimenterne kan forskellige sociale situationer eller livsvilkår (f.eks. ensomhed, beskæftigelse) sættes i direkte forbindelse med livstilfredshed, hvorved de sociale værdier kan beregnes. I regressionsanalyser opnås de sociale værdier ved at analysere forholdet mellem de sociale parametre og livstilfredshed.

OSVB vil tage udgangspunkt i begge disse metoder, blandt andet for at opnå et så robust datagrundlag som muligt. Overordnet set indebærer begge metoder to trin: 1) at kvantificere trivselsgevinsten forbundet med en given social indsats, dvs. den sociale indsats’ effekt på livstilfredshed, og 2) at identificere hvilken ændring i indkomst der ville være nødvendig for at opnå den samme trivselsgevinst.

2.7. Anvendelse af OSVBs sociale værdier

OSVBs sociale værdier kan bruges til at beregne trivselsværdien af sociale forbedringer eller effekter. Denne type beregninger bliver også kaldet en sociale cost-benefit-analyser eller en trivselsudvidet cost-benefit-analyse. Her tages de normale budgetrelaterede omkostninger eller besparelser i betragtning samt værdien af trivselsforbedring. Dette holdes derefter op imod omkostningerne forbundet med indsatsen eller interventionen. Beregningerne kan laves forud for indsatsen baseret på en forventet effekt (ex-ante) eller efter indsatsen er udført baseret på en reel effekt (ex-post). Den direkte trivselsværdi kan beregnes såfremt indsatsens forbedringer er baseret på livstilfredshed eller et lignende trivselsudfald (f.eks. WHO-5, SWEMWBS). Alternativt kan trivselsværdien beregnes såfremt indsatsens forbedringer er baseret på sociale parametre (f.eks. reducering af ensomhed, arbejdsløshed, mobning).

Metodebeskrivelse (DK)

3. Metode og data

Med Open Social Value Bank er formålet at estimere monetære værdier af forskellige sociale parametre, som kan anvendes til at medregne værdien af sociale effekter af indsatser i samfundsøkonomiske beregninger. Til dette findes der flere mulige metoder. Vi vælger at anvende valghandlingseksperimenter. Det er der flere årsager til, som vi kommer ind på i dette afsnit. Før vi kommer så langt, præsenterer vi i første delafsnit det grundlæggende framework til beregning af sociale værdier. Derefter beskriver vi i andet delafsnit valghandlingseksperiment som dataindsamlingsmetode til at etablere optimale forhold kausal inferens. Til sidst præsenterer vi i tredje delafsnit den analytiske proces, hvormed vi estimerer parametrene i frameworket og derved beregner de sociale værdisætninger.

3.1. Framework

Når et individ skal vælge mellem to goder at forbruge, lad os kalde de to goder gode A og gode B, vil individet vælge det gode, som giver den største nytteværdi. Giver gode A en større nytteværdi end gode B, vælger individet gode A. Som individet forbruger gode A, vil nytten af godet ofte falde. Dette kaldes i økonomien faldende marginalnytte, da nytten af det sidste forbrugte gode ofte er lavere end den marginale nytte af det første. På et tidspunkt bliver nytten af gode A så tilstrækkeligt lavt, at individet vil fortrække gode B, da den marginale nytte af B overstiger den marginale nytte af A. Bytteforholdet mellem gode A og B, dvs. det antal gode B’er, som individet vil opgive for ét gode A kaldes den marginale substitutionsrate (MRS):

Hvis MRS=2 vil individets marginale nytte af A være dobbelt så højt som af B. Sagt med andre ord vil individet være indifferent mellem at have 2 gode B’er eller 1 gode A.

Tankegangen om bytteforhold bruger vi til at værdisætte sociale parametre. Hvis vi kan beregne den marginale nytte af et socialt parameter og sammenholde det med den marginale nytte af indkomst, kan vi identificere, hvor meget indkomst individer vil være villige til at afgive for at løfte et socialt parameter. Eller sagt på en anden måde, hvor stor en indkomststigning, der vil skulle til for, at et individ vil være indifferent mellem en indkomststigning og et løft af det sociale parameter.

Dvs. at vi helt grundlæggende kan beregne sociale værdier med MRS, hvis vi:

1. Kender betydningen af indkomst for livstilfredshed (lad os kalde den MU_Ind)
2. Kender betydningen af et socialt parameter for livstilfredshed (lad os kalde den M_USP)

Her er det helt essentielt, at vi har gode og troværdige estimater for de marginale nytteværdier af indkomst og dé sociale parametre, vis værdi vi ønsker at beregne. Det er således helt centralt, at disse estimater kan fortolkes kausalt.

3.2. Regressionsanalyser af observationsdata

Der er flere måder, hvorpå man traditionelt set har forsøgt at estimere kausale estimater for de marginale nytteværdier. Én måde, det er forsøgt gjort på, er ved at anvende tværsnitsdata fra fx spørgeskemaundersøgelser. Her bliver respondenter indirekte spurgt til deres nytte af indkomst og sociale parameter ved at vurdere deres livstilfredshed. Årsagen til dette er, at nyttebegrebet er arbitrært for respondenter, og livstilfredshed bruges derfor som det overordnede parameter, som individer ønsker at optimere.

Man sammenligner således livstilfredsheden mellem individer med forskellige indkomster og bruger denne variation til at beregne de marginale effekter. Begrænsningen ved denne fremgangsmåde er, at respondenters indkomst og sociale parametre kan være korreleret med andre forhold, som også påvirker respondenternes livstilfredshed. Eksempelvis vil individer med høj indkomst ofte også være højere uddannede og i højere grad i beskæftigelse, hvilket ligeledes kan have betydning for livstilfredsheden. Disse sammenhænge kan potentielt skævvride de estimerede effekter. Selv med en rig række af kontrolvariabler kan kausalitet være udfordrende opnå med denne fremgangsmåde. Derfor har man i flere studier brugt tilfældig variation fra eksempelvis lottogevinster til at modellere konsekvensen af indkomst, hvilket overkommer den førnævnte udfordring. Til gengæld kan overførbarheden af resultaterne fra disse studier være begrænset.

3.3. Valghandlingseksperiment

For at komme ud over disse metodiske barrierer anvender vi et valghandlingseksperiment, der beskrives nærmere med et eksempel nedenfor. Den grundlæggende idé er, at respondenter fra vores ønskede populationen besvarer et spørgeskema, hvor de præsenteres for en række af valg, hvor de skal vælge hvilke af to hypotetiske personers livssituation, Person A og Person B, som de opfatter, er forbundet med den højeste livskvalitet. Respondenterne bliver oplyst om de to personers indkomst samt en række sociale parametre, såsom deres helbred eller hvorvidt de er ensomme, som vi ønsker at beregne den sociale værdi af. Udover de sociale parametre er de to personer fuldstændig ens på eksempelvis alder og køn.

Hver respondent bliver præsenteret for en række valg mellem de to hypotetiske personers livssituation og de bliver bedt om at vurdere de to personers livskvalitet på en skala fra 0 til 10. De to hypotetiske personers værdier for de sociale parametre genereres tilfældigt for hvert valg. Derved er Person A’s og Person B’s karakteristika komplet uafhængig af alle andre faktorer. Dette er helt essentielt, og hvad som sidenhen tillader, at vi kan holde alle andre faktorer, som kan påvirke vurderingen af livskvalitet, konstant. Idet alle andre faktorer ikke varierer, kan vi estimere kausale estimater af den opfattede betydning af hvert af karakteristikaene for livskvalitet.

I spørgeskemaet bliver respondenterne derudover bedt om at oplyse deres alder og køn, hvilket gør at vi senere kan beregne de sociale værdier heterogent, dvs. på tværs af relevante subgrupper. Dette tillader eksempelvis, at vi kan estimere værdien af sociale parametre for mænd og kvinder særskilt.

3.3. Analyse

Respondenter præsenteres hver for en række valg om hypotetiske personernes livssituation, som de skal vurdere livskvaliteten L for. Hver hypotetisk livssituation generes tilfældigt. Lad os kalde de hypotetiske personers livssituation i∈{A,B} og valget v∈{1,2,…}.

Vi antager, at respondenterne vurdering af livskvalitet er en funktion af indkomst og de sociale parametre brugt til at beskrive de hypotetiske livssituationer som:

Metodebeskrivelse (DK)

4. Sociale værdier i Danmark: Et valghandlingseksperiment

4.1. Stikprøve

For at illustrere beregningen af monetære værdier af samfundsvæsentlige sociale parametre, gennemførte vi et pilotforsøg med et valghandlingseksperiment i Danmark. Eksperimentet blev implementeret via et spørgeskema, der blev udsendt til en stikprøve på 1.047 danskere i maj 2023. Respondenterne blev rekrutteret fra analyseinstituttet Norstats onlinepanel, og blev valgt således, at de afspejlede den danske befolkning med hensyn til alder, køn, uddannelse, region og indkomst.

Respondenterne modtog en invitation via e-mail til at deltage i undersøgelsen. Dem, der takkede ja, blev sendt videre til en af to versioner af spørgeskemaet. Det var tilfældigt, hvilken version de modtog. De to versioner var opbygget på identisk vis. Først blev respondenterne bedt om at besvare en række baggrundsspørgsmål om deres køn, alder, bopæl (region), uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og månedsindkomst (før skat). Derefter blev de ført videre til selve valghandlingseksperimentet. Som vi beskriver nedenfor, var valghandlingseksperimentet i de to versioner af spørgeskemaet opbygget på identisk vis; den eneste forskel var, hvilke sociale parametre der indgik i eksperimentet.⁴

4.2. Valghandlingseksperimentet

I eksperimentet præsenterede vi respondenterne for to fiktive personer, kaldet Person A og Person B, hvor respondenterne blev bedt om at vurdere disse personers "livstilfredshed". Efter en kort introduktion til opgaven blev respondenterne præsenteret for en skærm, der viste de to personer (se Figur 4.1 og 4.2 for eksempler). Figurerne indeholdt en tabel, hvor respondenterne kunne læse om de karakteristika ved de to personer, der knyttede sig til forskellige sociale parametre. Herefter skulle respondenterne besvare to spørgsmål. Først blev de bedt om at vurdere: "Hvem af de to personer, tror du, er mest tilfreds med deres liv?". Herefter kunne de vælge enten Person A eller Person B. Det andet spørgsmål lød: "På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er 'slet ikke tilfreds med livet' og 10 er 'fuldt ud tilfreds med livet', hvor vil du placere Person A og Person B?". Her blev de bedt om at placere både Person A og Person B på denne 11-punktskala. Den sidste vurdering af personernes livstilfredshed udgør studiets primære afhængige variabel. Det er imidlertid betryggende at vide, at resultaterne, når vi bruger det andet udfaldsmål, fører til substantielt samme konklusioner.

Hver respondent blev bedt om at forholde sig til i alt ti sammenligninger mellem Person A og Person B. Hver sammenligning blev præsenteret på en ny side. For hver sammenligning, varierede vi tilfældigt værdierne for fem sociale parametre ved de to personer. I den ene version af valgeksperimentet var de fem parametre: Månedsindkomst, ensomhed, beskæftigelse, nabolag, og generelle helbred. I den anden version af eksperimentet var parametrene: Månedsindkomst, oplever stress, kan stole på venner og familie, vægt, og uddannelse. Parameteret månedsindkomst gik igen i begge versioner, da den er nødvendig for at kunne beregne den monetære værdi af de andre parametre. De resterende parametre blev valgt, fordi de er faktorer, der normalt betragtes som vigtige for menneskers livskvalitet. De er ofte (indirekte) påvirket af samfundsmæssige og politiske tiltag, men er notorisk svære at værdisætte.

Hvert parameter kunne antage forskellige værdier, som blev angivet i parentes under hvert parameter i kolonnen længst til venstre. For eksempel kunne parameteret ensomhed antage værdierne ”Aldrig”, ”Stort set aldrig”, ”Engang imellem”, ”Ofte”, og ”Altid”. Værdierne for hvert parameter blev genereret tilfældigt mellem de to personer i en given sammenligning og inden for den samme person på tværs af de ti sammenligninger. Derfor var værdierne for hver af de to personer helt uafhængige af hinanden. Værdierne for månedsindkomst blev trukket i 1000-kroners intervaller fra en tilnærmelsesvis normalfordeling, der afspejlede den faktiske månedsindkomst blandt danskere over 18 år i 2023. Den rækkefølge, hvori parametrene blev præsenteret i tabellerne, blev tilfældigt bestemt én gang for hver respondent og forblev herefter den samme igennem alle de efterfølgende sammenligninger.

Figur 4.1: Eksempel på valghandlingseksperiment, version 1

Figur 4.2: Eksempel på valghandlingseksperiment, version 2

Vores design har en række fordele i forhold til tværsnitsundersøgelser af den monetære værdi af sociale parametre. Da værdierne, som parametrene kan antage, varierer tilfældigt og uafhængigt af hinanden, tillader vores design os at estimere den kausale effekt af hvert parameter på respondenternes opfattelse af livstilfredshed. Dette er vanskeligt at opnå i observationsstudier, hvor værdierne af de forskellige parametre typisk korrelerer med hinanden. For eksempel kunne man forestille sig, at en person, der ofte oplever stress, også har vægtproblemer, og det ville derfor være vanskeligt at isolere effekten af den ene faktor på livstilfredshed frem for den anden. Herudover, fordi vi estimerer effekterne af parametrene på den samme udfaldsskala, kan vi sammenligne deres relative vigtighed. Endnu vigtigere er det, at dette tillader os at foretage den sociale værdisætning ud fra den samme monetære målestok ved at sammenligne de respektive parametres effekt med estimatet for den kausale effekt af månedsindkomst på livstilfredshed.

4.3. Resultater

Vores analyse følger den fremgangsmåde, der blev præsenteret i afsnit 3. For begge versioner af valghandlingseksperimentet anvender vi først lineære regressionsmodeller for at estimere de kausale effekter, som de forskellige sociale parametre har på respondenternes vurdering af de to personers livstilfredshed. Denne vurdering er målt på en 11-punkts skala fra 0 til 10. Da hver af de 1.047 respondenter vurderer to personer i ti sammenligninger, har vi i alt 20.940 observationer. Da den enkelte respondents vurderinger ikke er uafhængige fra en sammenligning til en anden, benytter vi klyngerobuste standardfejl på respondentniveau for at justere for dette.

Så hvad er den kausale effekt af de sociale parametre på respondenternes vurdering af de to personers livstilfredshed? Resultaterne fra regressionsanalyserne for version 1 og 2 af valgeksperimentet præsenteres henholdsvis i Tabel 4.1 og 4.2. For alle parametre, undtagen månedsindkomst, repræsenterer koefficienterne vores estimerede kausale effekt af hver enkel værdi i forhold til referencekategorien for den pågældende faktor (referencekategorien er angivet i parentes ud for variabelnavnene). Koefficienten for månedsindkomst repræsenterer den estimerede effekt på livstilfredshed af at tjene 10.000 kr. mere om måneden (før skat). Parenteser ved siden af estimaterne angiver 95% konfidensintervaller, og stjernerne repræsenterer signifikansniveau (se tabelnoter for yderligere detaljer).

Vi vender først blikket mod regressionsresultaterne fra version 1 af eksperimentet i Tabel 4.1. Her ser vi, at alle fem parametre påvirker respondenternes vurdering af personernes livstilfredshed. Respondenterne synes at vurdere livstilfredsheden som højere for personer, der er beskæftigede, bor i et sikkert nabolag, sjældent føler sig ensomme, og har et godt helbred. For eksempel finder vi, at personer med et "fremragende" helbred i stedet for et "dårligt" helbred vurderes til at være 1,47 skalapoint (95% KI = 1,35 – 1,60) mere tilfredse med livet. Ligeledes vurderes personer, der bor i "et sikkert nabolag", til at være 0,5 skalapoint (95% KI: 0,42 -- 0,58) mere tilfredse end personer, der bor i "et usikkert nabolag". Givet at vores udfaldsvariabel varierer fra 0 til 10, synes effekter af denne størrelsesorden ikke blot at være statistisk, men også praktisk signifikante. Endelig ser vi også, at en højere månedsindkomst er forbundet med en mere positiv vurdering af livstilfredshed. For hver ekstra 10.000 kr., en person tjener om måneden, stiger vurderingen af livstilfredsheden med 0,15 skalapoint (95% KI: 0,13 – 0,17).

Lad os nu skifte fokus til resultaterne fra version 2 af eksperimentet, præsenteret i Tabel 4.2. Her ser vi et lignende, men lidt mindre entydigt, mønster. Det er bemærkelsesværdigt, at uddannelsesniveauet ikke har nogen betydelig indflydelse på respondenternes vurdering af livstilfredsheden. Forskellene er hverken statistisk signifikante eller af væsentlig betydning. For eksempel, vurderes personer med en lang videregående uddannelse kun til at være marginalt mere tilfredse med livet (0,004 skalapoint mere) sammenlignet med personer, der kun har gennemført grundskolen. Usikkerheden omkring dette estimat er stor og omfatter både negative og positive værdier (95% KI: -0,13 – 0,14).

Anderledes ser det ud, når vi kigger på respondenternes vurdering af hvordan stressniveau, vægt og tillid til venner og familie påvirker personers livskvalitet. Vi ser positive effekter af lavere stress, normalvægt, og stærk tillid til ens netværk. For eksempel, når en person går fra at være "meget ofte" til ”aldrig” stresset, stiger vurderingen af livstilfredshed med 1,21 skalapoint (95% KI: 1,07 – 1,35). Og igen spiller indkomst også en rolle: En indkomststigning på 10.000 kr. om måneden er forbundet med en stigning på 0,12 skalapoint (95% KI: 0,09 – 0,14) i vurderingen af livstilfredsheden, hvilket er meget tæt på den effekt, vi observerede i den første version af eksperimentet.

Metodebeskrivelse (DK)

5. Referencer

Diener, E., & Seligman, M. E. P. (2004). Beyond Money: Toward an Economy of Well-Being. Psychological Science in the Public Interest, 5(1), 1–31. https://doi.org/10.1111/j.0963-7214.2004.00501001.x

Kahneman, Daniel, et al. “Toward National Well-Being Accounts.” The American Economic Review, vol. 94, no. 2, 2004, pp. 429–34. JSTOR, http://www.jstor.org/stable/3592923.

Jones, Charles I., and Peter J. Klenow. 2016. "Beyond GDP? Welfare across Countries and Time." American Economic Review, 106 (9): 2426-57.

Dalziel, P., Saunders, C., Saunders, J. (2018). From Economic Growth to Wellbeing Economics. In: Wellbeing Economics. Wellbeing in Politics and Policy. Palgrave Macmillan, Cham. https://doi.org/10.1007/978-3-319-93194-4_1

Frijters, P. and C. Krekel (2021). A handbook for wellbeing policy-making: History, theory, measurement, implementation, and examples, Oxford University Press

Burns, G.W. (2011). Gross National Happiness: A Gift from Bhutan to the World. In: Biswas-Diener, R. (eds) Positive Psychology as Social Change. Springer, Dordrecht. https://doi.org/10.1007/978-90-481-9938-9_5

EU (2019). "The Economy of Wellbeing - Draft Council Conclusions." from https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-13171-2019-INIT/en/pdf.

OECD (2018), Cost-Benefit Analysis and the Environment: Further Developments and Policy Use, OECD Publishing, Paris, https://doi.org/10.1787/9789264085169-en.

Treasury (2019). The wellbeing budget 2019. Wellington, New Zealand.

Action Plan to integrate the economy of wellbeing into decision-making and sustainability assessment. Ministry of Social Affairs and Health, Finland. https://stm.fi/en/-/action-plan-to-integrate-the-economy-of-wellbeing-into-decision-making-and-sustainability-assessment

NPFT (2019). Scotland’s Wellbeing – Delivering the National Outcomes. Edinburgh, The National Performance Framework Team.

TextHM_Treasury (2021). "Wellbeing guidance for appraisal: supplementary green book guidance." HM Treasury, London.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.