Social værdisætning er en relativ ny tilgang, der hører under trivselsøkonomi (wellbeing economics). Trivselsøkonomi er et felt som har været i udvikling over en række årtier, og især med afsæt i positiv psykologi. Forskere som Diener og Seligman[1] har i sin tid argumenteret for en økonomi baseret på trivsel, der tager højde for faktorer ud over finansiel rigdom. De har især lagt vægt på behovet for at inkludere subjektive trivselsmål og ikke-økonomiske aspekter i økonomiske analyser. På omtrent samme tidspunkt har Kahneman m.fl. [2] argumenteret for at der burde udvikles nationale trivselsindikatorer som et supplement til økonomiske indikatorer, og at dette var afgørende for at kunne vurdere et samfunds fremskridt. Forskere har i længere tid argumenteret for at monitorere trivsel på tværs af lande og over tid, og at trivsel burde tages i betragtning fremfor BNP som den eneste målestok (Jones og Klenow [3]; Dalziel m.fl. [4]). For nyligt udkom Frijters og Krekel [5] med en håndbog, der præsenterede en metode til at arbejde med trivselsøkonomi i praksis. Disse værker har bidraget til udviklingen af trivselsøkonomi ved at fremhæve vigtigheden af at inkorporere mål for trivsel i økonomisk analyse, politikker og strategier. Det øgede fokus på trivselsøkonomi har medført at trivsel er blevet prioriteret politisk i en række nationale og internationale settings.
Bhutan var det første land i verden til at implementere en politisk ramme baseret på “Gross National Happiness”, som omfatter ni centrale områder såsom trivsel, fællesskab og miljøbevarelse. Senere hen var New Zealand et af de første lande i rækken der tog betydelige skridt hen imod implementeringen af trivselsøkonomi gennem introduktionen af en trivselsmæssig budgetlægning. Dette budget placerede trivsel i centrum for regeringens budgetbeslutninger og inkluderede en bredere vifte af indikatorer ud over BNP. Skotland har også gjort fremskridt inden for trivselsøkonomi gennem udgivelsen af en ramme for at levere nationale resultater. Denne ramme sigter mod at forbedre befolkningens trivsel i Skotland. For nyligt fulgte Storbritannien trop, hvor der blev udgivet en vejledning for brug af trivsel i økonomiske vurderinger. Denne supplerende vejledning giver en ramme for at overveje konsekvenserne for velvære i politiske vurderinger og beslutningsprocesser. I Den Europæiske Union (EU) er der også kommet mere fokus på feltet med udgivelsen af rådskonklusioner om trivselsøkonomi. Disse konklusioner lægger vægt på vigtigheden af at prioritere trivsel i politikker og beslutningsprocesser på EU-plan. På lignende vis har OECD udgivet publikationer, der taler for brugen social værdisætning i økonomiske evalueringer og cost-benefit-analyser. Finland har især iværksat tiltag for at integrere økonomien af trivsel i beslutningsprocesser og bæredygtighedsvurderinger. Landet har udarbejdet en handlingsplan for at sikre, at hensyn til trivsel integreres i politiske beslutninger og vurderingen af bæredygtighed.
Altså er der sket en hastig udvikling af implementeringspolitikker med fokus på trivsel i flere forskellige lande samt international, men denne udvikling mangler i Danmark. OSVB ønsker at adressere dette “gap”. Overordnet set er trivselsøkonomi et nyt og voksende felt, der søger at forstå den økonomiske værdi af at fremme trivsel, samt informere politiske beslutninger og interventioner med henblik på at opnå dette mål. Trivselsøkonomi handler blandt andet om at undersøge de økonomiske aspekter af trivsel, og at etablere metoder til at estimere økonomiske (sociale) værdier for forbedring af trivsel eller livskvalitet på tværs af befolkningen eller i bestemte befolkningsgrupper.
Sociale goder er hidtil ikke værdisat. Det er der en god grund til. Det er ikke nemt at sætte en værdi på sociale goder, der ikke bliver købt og solgt på markedet. Sociale goder spiller en fundamental rolle i det levede liv, men de bliver ikke produceret på en fabrik og de kan ikke importeres eller eksporteres. Tværtimod er de produkter af menneskelige vilkår, forhold og interaktioner. Ikke desto mindre er der både udbud og efterspørgsel på sociale goder, og i det hele taget kan et samfund ikke fungere uden sociale goder. Men da der ikke findes etablerede markedsværdier for sociale goder, betyder det at de hidtil er blevet vurderet kvalitativt - uden monetær kobling. Den manglende monetære kobling kan bl.a. føre til 1) at sociale initiativer, indsatser og interventioner bliver underprioriteret eller underfinansieret, 2) at der bliver investeret i sociale initiativer, indsatser og interventioner uden at man kender til værdien af den trivsel de genererer, og at beslutninger baseres på en følelse eller mavefornemmelse, fremfor et oplyst grundlag, 3) at man ikke kender til cost-benefit ratioen for en given social indsats eller intervention, hvilket kan medfører spild, og 4) at man ikke kan sammenligne sociale initiativer, indsatser og interventioner, og derfor ikke kan vurderer hvor man får mest udbytte i forhold til investeringen. Social værdisætning handler netop om at sætte værdier på sociale goder, som ellers normalt ikke har en markedsværdi. Der er derfor brug for social værdisætning for at komme disse problemer til livs.
Som nævnt gælder det, at mange varer og tjenester som vi værdsætter og som skaber trivsel i samfundet, ikke har en markedspris. Det kan for eksempel være skønheden i naturen, tid brugt med venner eller familie, eller en følelse af formål i livet. Ironisk nok gælder det, at det ofte er de ting vi værdsætter allermest, der ikke findes værdier på, for eksempel værdien af følelsen af at man kan bidrage til samfundet omkring sig.
Social værdisætning giver os en metode til at identificere de ting vi værdsætter, men som ellers ikke normalt har en økonomisk værdi. Med andre ord: Open Social Value Bank søger at værdisætte det vi værdsætter.
I traditionelle cost-benefit-analyser er det som regel kun de budget-relaterede omkostninger og besparelser der tages i betragtning, men værdien af trivslen er som udgangspunkt sat til 0. Dette er en enorm begrænsning, da vi ved fra årtiers forskning at personer med bedre trivsel har en lang række sundhedsmæssige fordele, og koster desuden også samfundet og arbejdspladser langt mindre i årlige sygdomsomkostninger og produktionstab. Det betyder at traditionelle cost-benefit-analyser der ikke tager trivselsværdien i betragtning kan resultere i at vi underestimere det sande samfundsøkonomiske resultat. Dette er en alvorlig udfordring, da det betyder at sociale indsatser og politiske tiltag der leder til sociale forbedringer, ikke vil blive prioriteret, da man ikke kender til den “sande” eller snarere “fulde” værdi.
Helt praktisk kan social værdisætning være en hjælp til at foretage bedre økonomiske beregninger af værdien af sociale forbedringer. Social værdisætning kan derfor være med til at informere politiske beslutninger og hjælpe med at sikre, at de ting, der skaber trivsel, også tages i betragtning økonomisk. Det har betydning for hvordan man allokerer ressourcer og laver nye politiske tiltag. Hvis vi f.eks. ved, at en bestemt politik vil have negative effekter på menneskers trivsel, kan vi veje disse omkostninger mod fordelene, og dermed træffe en mere informeret beslutning. Overordnet set giver social værdisætning os mulighed for at have en mere holistisk tilgang til beslutningstagning, en der ikke kun overvejer økonomiske faktorer, men også menneskers og samfundets trivsel som helhed.
[1] E. Diener and M. E. P. Seligman, “Beyond Money: Toward an Economy of Well-Being,” Psychol. Sci. Public Interest, vol. 5, no. 1, pp. 1–31, Jul. 2004, doi: 10.1111/j.0963-7214.2004.00501001.x.
[2] D. Kahneman, A. B. Krueger, D. Schkade, N. Schwarz, and A. Stone, “Toward National Well-Being Accounts,” Am. Econ. Rev., vol. 94, no. 2, pp. 429–434, 2004.
[3] C. I. Jones and P. J. Klenow, “Beyond GDP? Welfare across Countries and Time,” Am. Econ. Rev., vol. 106, no. 9, pp. 2426–2457, Sep. 2016, doi: 10.1257/aer.20110236.
[4] P. Dalziel, C. Saunders, and J. Saunders, “From Economic Growth to Wellbeing Economics,” in Wellbeing Economics, Cham: Springer International Publishing, 2018, pp. 1–21. doi: 10.1007/978-3-319-93194-4_1.
[5] P. Frijters and C. Krekel, A handbook for wellbeing policy-making: history, theory, measurement, implementation, and examples, First edition. Oxford, United Kingdom ; New York, NY: Oxford University Press, 2021.
.svg){kind=icon}