En af de store udfordringer når vi ønsker at inddrage trivsel i vores samfundsbeslutninger er, at vi ikke har et ensartet mål for de parametre, der påvirker vores trivsel. For at trivsel kan indgå i beslutningerne på lige fod med andre områder, skal vi have et sprog for, hvor meget trivsel en social forandring skaber. Ligesom det britiske finansministerium, anvender vi enheden WELLBY (wellbeing-adjusted life year). Den britiske samfundsøkonomiske vejledning UK Green book[1] beskriver en WELLBY som en ændring i livstilfredshed på ét point på en skala fra 0-10, for én person i ét år.
Med WELLBY-enheden kan vi sammenholde sociale forandringer af forskellig karakter. Nedenfor ses et eksempel på to indsatser: den ene har mindsket ensomhed hos voksne seniorer, mens den anden har reduceret hjemløshed. Selvom vi måler på den forandring indsatserne skaber, er det svært at sammenligne dem - hvad er mest værd, at reducere ensomhed eller at afhjælpe hjemløshed? Ved at oversætte forandringerne til WELLBY, kan vi se hvilken indsats, der skaber mest trivsel. Ved at sammenholde omkostningerne for indsatserne med antal WELLBY’s de skaber, kan vi analysere, hvor effektive de er, i forhold til at øge den samlede trivsel.
Cost-effective analyser (CEA) er i mange sammenhænge nok, når vi har brug for at træffe informerede beslutninger. I andre sammenhænge har vi brug for cost-benefit analyser (CBA), for at forandringerne kan indgå i økonomiske vurderinger. Ved at sætte en monetær værdi på en WELLBY, kan vi oversætte forandringer i trivsel til det fælles sprog penge, hvilket gør det muligt at lade trivselsforandringer indgå direkte i de eksisterende økonomiske beregninger.
Figur 5: Eksempel på sammenligning af 2 indsatser med og uden WELLBY´s og social værdi
[1] H. Treasury, Wellbeing Guidance for Appraisal: Supplementary Green Book Guidance. 2021. [Online].
.svg){kind=icon}