Trivsel udtrykt som ændringer i livstilfredshed
Der findes forskellige måder at måle trivsel på, herunder ‘evaluative wellbeing’. Et af de anvendte mål eller indikatorer for vurderet trivsel er livstilfredshed, der bl.a. anvendes af OECD. Mens mange andre trivselsmål indfanger specifikke former for trivsel (f.eks. mental trivsel, emotionel trivsel), så indfanger livstilfredshed overordnet menneskelig trivsel.
Èt spørgsmål: "Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?"
Livstilfredshedsspørgsmålet som bliver brugt i OSVB måles med et enkelt spørgsmål: "Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?" der besvares på en skala fra 0 (slet ikke tilfreds) til 10 (fuldt ud tilfreds). Det er nemt at indsamle, nemt at besvare, og nemt at fortolke. Det et af de mest udbredte trivselsmål i verden, og er blevet indsamlet for millioner af respondenter i næsten alle lande i verden, begyndende for mere end halvtreds år siden.
WELLBY og monetarisering: To trin til social værdisætning
Trin 1 handler om at sikre en robust (og kausal) sammenhæng mellem konkrete sociale parametre og subjektiv trivsel (her indfanget ved livstilfredshed). Trin 2 handler om monetariseringen af den subjektive trivsel (igen indfanget ved livstilfredshed), og indbefatter at vi kan oversætte de identificerede trivsels effekter til noget monetært (indfanget ved indkomst).